Hvis du søger noget, som ikke står på listen, er du velkommen til at kontakte mig. Måske kan vi finde en løsning.
En konsultation hos mig tager udgangspunkt i samtale om det, der fylder for dig. Der er afsat 60 min. til konsultationen, så der er god tid - også til dine spørgsmål. (Til sammenligning er der til en konsultation i det offentlige ofte kun afsat 20-30 min.)
Udover samtalen indeholder konsultationen også graviditetstjek. Du får målt dit blodtryk og laver
en urinprøve, som bliver tjekket for, om der er tegn på bakterier, sukker og protein. Vi skal
selvfølgelig også mærke på maven og høre babys hjertelyd (fra 20. uge).
En jordemoderkonsultation kan bookes som enkelt konsultation eller som et forløb. Anbefales
som supplement til alm. jordemoderkonsultationer i hospitalsregi.
Amning er ikke altid så ligetil og mange nybagte forældre har brug for vejledning og hjælp til at få
amningen godt fra start. Desværre udskrives de fleste fra fødegangen/barselsgangen før mælken er løbet til og før mor og baby har fået helt styr på det.
Jeg tilbyder barselsbesøg, hvor jeg kommer
hjem til jer og hjælper og vejleder i forhold til amning og barselspleje. Besøget varer som
udgangspunkt 1½-2 timer. Ved behov for akut ammehjælp, ring for at lave aftale.
Jeg kan hjælpe med:
Mange gravide kvinder oplever problemer som f.eks. hævede ben og ømhed over lænden efterhånden som graviditeten skrider frem.
Jeg tilbyder gravidmassage, hvor jeg med blide massageteknikker lindrer dine graviditetsgener og hjælper dig til at få ro i kroppen.
Når du får massage på bagsiden af kroppen, ligger du på en pude, som er specielt beregnet til gravide, hvor der er god plads til maven.
Når jeg masserer på forsiden af kroppen, indstilles hovedgærdet på massagebriksen, så du ikke ligger direkte på ryggen, men ligger behageligt og afslappet.
Jeg masserer med en duftfri olie, som ikke fedter, men efterlader huden blød og lækker.
Efter massagen lytter vi til babys hjertelyd, hvis du ønsker det (fra 20. uge).
Der er mulighed for at købe gavekort til gravidmassage. Kontakt klinikken pr. mail eller SMS for nærmere info.
I den tidlige graviditet kan der være mange spørgsmål og megen usikkerhed og det offentlige
tilbyder desværre ikke jordemoderkonsultationer før omkring 17.-18. graviditetsuge. Det kan derfor
være relevant med en konsultation her i klinikken, hvor der er god tid til alle spørgsmål og hvor
der også er plads til at tale om, hvordan du har det.
Konsultationer i tidlig graviditet er en mulighed for alle gravide, men kan især anbefales til dig, der
venter første barn og dig, der har født før og har brug for at vende tidligere oplevelser omkring
graviditet og fødsel med en jordemoder tidligt i graviditeten.
Det er en rigtig god idé at forberede sig til fødslen og den første tid med baby. Det giver bedre forudsætning for at få et godt forløb under fødsel og barsel, når man ved noget om, hvad man kan forvente og hvad man selv
kan gøre.
Jeg tilbyder 1:1 fødsels- og forældreforberedelse i klinikken, hvor du og din partner får grundig
viden om det normale fødselsforløb og tips og tricks til, hvad I selv kan gøre for at optimere den
naturlige fødsel.
I får desuden viden om den første tid efter fødslen, herunder forberedelse til amning og pleje af baby samt egenomsorg i tiden med en nyfødt.
Anbefales start omkring 32. uge.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine symptomer i overgangsalderen kan/skal behandles - både mht. evt. hormontilskud (HRT) og hvad du kan gøre med kost og livsstil, så kan det være relevant for dig med en menopausekonsultation hos mig.
Der er i øjeblikket meget fokus på netop overgangsalder og mange kvinder efterspørger behandling med hormoner. Det kan være en rigtig god løsning, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan kroppen skiller sig af med hormonerne igen, så risikoen for uønskede konsekvenser minimeres.
Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad den bedste løsning er for dig og sammen lægger vi en plan, så du ved hvad du skal gøre for at få det bedre.
Efter fødslen kan det være rart at tale fødselsforløbet igennem med en jordemoder.
Det kan også være, at du har behov for at drøfte andre emner, som optager dig efter fødslen, det kunne f.eks. være tanker om din nye rolle som forælder eller sparring omkring, hvordan du drager omsorg for dig selv med en baby i huset.
Det kan også være, at du ikke helt ved, hvordan du skal træne din bækkenbund og har brug for et kærligt skub og praktisk instruktion for at komme i gang.
Det er dig, der bestemmer, hvad samtalen skal handle om, og jeg er her for at hjælpe og støtte dig.
Jordemoderkonsultation,
samtale og undersøgelse
1 time
475 kr
Fødsels- og forældreforberedelse for dig og din partner
2 x 1½ time
975 kr
Barselsbesøg og hjælp til amning i eget hjem, hverdage
1,5 - 2 timer
1.050 kr
Barselsbesøg og hjælp til amning i eget hjem, weekend (efter aftale)
1,5 - 2 timer
1.550 kr
Efterfødselssamtale, samtale
1 time
425 kr
Gravidmassage, inkl. lytning af babys hjertelyd (fra 20. uge)
1 time
550 kr
Ved barselsbesøg: inkl. mulighed for kontakt de efterfølgende 7 dage.
(Ved afstand over 10 km tillægges gebyr på DKK 200, - )
Godt at vide: Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, kan du få tilskud til konsultationer hos privat jordemoder i graviditeten og efter fødslen til f.eks. ammehjælp og/eller efterfødselssamtale.
(Tilskud gives ikke til gravidmassage).
2 x graviditetsundersøgelse (samtale og undersøgelse) samt
2 x lindrende gravidmassage
1 time pr. gang
Samlet værdi DKK 2.050, -
2 x graviditetsundersøgelse, samtale og undersøgelse
1 time pr. gang
Fødsels- og forældreforberedelse for dig og din partner
2 x 1½ time
1 x Barselsbesøg og hjælp til amning i eget hjem, hverdag
(inkl. mulighed for kontakt de efterfølgende 7 dage)
* Ved afstand over 10 km tillægges gebyr på DKK 200, -
1,5 - 2 timer
Samlet værdi DKK 2.975,-
2 x barselsbesøg og hjælp til amning i eget hjem, hverdage (tillæg i weekend 450,- pr. besøg).
Inkl. mulighed for kontakt i de efterfølgende 7 dage
1,5 - 2 timer pr. gang
Samlet værdi DKK 2.100, -
* Ved afstand over 10 km tillægges pr. besøg et gebyr på DKK 200, -